EU Topmøde 1. oktober 2025 for Udenrigsministeriet

EU Topmøde 1. oktober 2025 for Udenrigsministeriet

Tilbage i maj måned vandt jeg sammen med tre stærke partnere fra eventbranchen et EU-udbud på en stor opgave for Udenrigsministeriet.

Vi skulle levere og drifte ca. 7.000 kvm midlertidige kvadratmeter rundt omkring Christiansborg i forbindelse med EU Topmødet d. 1. oktober for EU’s stats- og regeringsledere.

Selve topmødet foregik inde på Christiansborg Slot i de smukke, royale sale, og vores opgave var at etablere de midlertidige faciliteter, som husede de øvrige supportfunktioner.

Det drejede sig bl.a. om et mediecenter på Christiansborg Ridebane med 750 arbejdspladser, cateringområde, redigeringsrum m.m. for den internationale presse – alt sammen i ét stort telt på 3.750 kvm.

I den indre Slotsgård etablerede vi – ligeledes i telte – 5 pressekonferencesale og Mixed Zone, et stort arbejdsområde for tolke samt et stort ankomstområde i Prins Jørgens Gård, hvor stats- og regeringslederne ankom og holdt door steps for pressen.

Som projektansvarlig for leverancen var det min opgave at:

– Skaffe og holde overblik over projektet og de mange interessenter
– Udarbejde tids- og produktionsplaner på tværs af det faglige spænd
– Drive det tværfaglige samarbejde med interne og eksterne partnere
– Forestå og monitorere budget og økonomi
– Rekruttere serviceunderleverandører og personale

Projektansvarlig

Udenrigsministeriet

Oktober 2025

København

Kontakt os i dag

Vil du vide mere?

Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.

Ring til os på telefon (+45) 22 66 51 00 eller send en mail til kontakt@visionmatters.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.