Indehaver af VISIONmatters, Lisbeth S. Nielsen

”Jeg har drevet konsulentvirksomheden VISIONmatters siden 2002. Jeg arbejder primært med overordnet planlægning, ledelse og organisationsudvikling i fm. med store events i oplevelsesindustrien - senest bl.a. BLAST Pro Series Istanbul 2018, Copenhagen 2018 og Lisbon 2018. Forud for dette gik den allerførste BLAST Pro Series event i København i november 2017.

Fra sensommeren 2016 til sommeren 2017 var jeg desuden projektchef på Det Kgl. Teaters store udendørssatsning Røde Orm ved Moesgaard Museum.

 

Mine kernekompetencer er ledelse af projekter af midlertidig karakter med mange interessenter og aktører. De projekter, vi løfter i VISIONmatters er oftest komplekse puslespil med mange brikker, der skal falde på plads under tidspres.

For at få dette til at lykkes, bruger jeg mit skarpe overblik, flair for tværfaglig planlægning og sammensætning af den rette organisation.

 

Procesfacilitering og kompetenceafklaring indgår som væsentlige elementer både i ledelsen og organisationsudviklingen af et projekt, men også når jeg arbejder med karriere- og iværksætterrådgivning. I min virksomhed har jeg rådgivet hundredvis af mennesker med forskellige faglige baggrunde samt undervist og faciliteret workshops for studerende på bl.a. Aalborg Universitet, Flyvevåbnets Officersskole m.fl. om emner som karrieremål, networking, jobsøgning etc.

 

Jeg har desuden mange års erhvervserfaring fra små og store virksomheder i både det offentlige og det private, hvor jeg har arbejdet med så forskellige områder som systemeksport af kommunal know-how for Aalborg kommune, projektledelse af meget store events i oplevelsesindustrien samt været ansvarlig for salg og afvikling af konferencer, messer m.m. i hotel- og konferencebranchen. 

 

Min faglige baggrund er en blanding af ledelses- og procesværktøjer og en merkantil baggrund fra Den Danske Eksportskole i Herning. Jeg er desuden uddannet coach og certificeret 4MAT Master – kommunikations- og læringsredskab.

 

 Som samarbejdspartner er jeg en handlingsorienteret og visionær rådgiver og leder med fokus på at forvandle visioner til handling og dermed skabe udvikling.

 

 I mine arbejdsmetoder skifter jeg problemfrit mellem højre og venstre hjernehalvdel. Fra venstre hjernehalvdel benytter jeg i vid udstrækning min knivskarpe sans for struktur og overblik, min handlekraft og iværksættertrang samt mine veludviklede kommunikative evner. Ind fra højre kommer den visionære tankegang, den kreative problemløsning og den veludviklede intuition."

 

VISIONmatters - Århus, Denmark - tel +45 2266 5100 - kontakt@visionmatters.dk